Kontakt: Arne Kjær
Online registrering
08
apr.
2027
Fredensborg
Fredensborg Kulturhus
Jernbanegade 4
Fredensborg,  3480
Denmark

Om arrangementet: Vi har til denne aften fået den unikke mulighed for at præsentere en aften med Claus Mathiesen, lektor på Forsvarsakademiet.

Samtidig har vi til dette arrangement fået mulighed for at afholde det i Fredensborgs flotte gamle biograf. Dette bliver ikke blot et foredrag, men - afhængig af vores ønsker til Claus for aftenen - en dybdegående analyse af en af vor tids mest kritiske konflikter i Europa, der uanset udfaldet af krigen, vil præge fremtidens Europa i generationer fremover.

Claus Mathiesen bringer en helt særlig ekspertise til bordet. Med sin baggrund som forsvarsattaché og hans omfattende historiske viden om Rusland og Ukraine, kan han bygge bro mellem historiens lange linjer og den benhårde militærfaglige virkelighed på frontlinjen i dag.

Det bliver en aften med fokus på strategier, slagmarkens dynamikker og det geopolitiske spil, som vi ofte kun ser overfladisk i nyhederne, og ikke mindst vil der blive mulighed for at stille spørgsmål til Claus.

 

Om Claus Mathiesen. Cand.mag. i russisk og polsk, sprogofficer og studielektor ved Forsvarets sprogskole ved Forsvarsakademiet. Tidligere oberstløjtnant af reserven.

Primære arbejds- og forskningsområde. Claus Mathiesen er uddannet som sprogofficer og er cand.mag. i russisk og polsk. Han har som militær tolk deltaget i våbenkontrol- og delegationsaktiviteter og været forsvarsattaché i Ukraine 1999-2007. Derudover var han tilknyttet som ekstern lektor på Københavns Universitet 2010-2015. Han er studielektor ved Forsvarets Sprogskole, hvor han nu på deltid underviser i russisk sprog, kultur, samfunds- og militærforhold.

Ekspertområder. Rusland: politiske forhold, forsvarspolitik og militære forhold. Ruslands forhold til de tidligere sovjetrepublikker, herunder EAEU og CSTO. Belarus, Sydkaukasus og Centralasien, især områdernes militære og fastlåste konflikter. Ukraines politiske forhold, forsvarspolitik og militære forhold. Ruslands krig mod Ukraine. 

Medieoptrædener. Claus Mathiesen har siden 2013-14 ofte givet ekspertudtalelser til TV, radio, digitale og trykte medier, samt medvirket i podcasts om Rusland, Belarus, Ukraine, Sydkaukasus og Centralasien. Herudover har han ofte medvirket i analytisk orienterede programmer som P1’s ’Verden ifølge Gram’ og DR’s ’Krigens Døgn’.

Udvalgte publikationer. Mathiesen, Claus. (2023). ”Tid til realisme”. Weekendavisen. (05/08/2023) Mathiesen, Claus. (2018). ”Ruslands militære reformproces og kapacitetsudvikling”. I: Jørgen Staun & Niels Bo Poulsen (red.) "Kreml i Krig: Ruslands brug af militær magt". København: Djøf Forlag Mathiesen, Claus. (2018). ”Krigen i Ukraine”. I: Jørgen Staun & Niels Bo Poulsen (red.) "Kreml i Krig: Ruslands brug af militær magt". København: Djøf Forlag